Hurtigtørring af pot

Hurtigtørring af pot

5.0/5 rating (1 votes)

- sådan laver du en lyntørring

Denne artikel giver lidt forskellige metoder til at lave en TEST af sit friske cannabis. Dette er IKKE en smart metode som gør, at du kan lyntørre din plante på kort tid. De fleste lyntørringsmetoder gør at urten kommer til at smage ret dårligt, så det kan kun anbefales at bruge disse metoder, når du skal lave en prøve.. Eller hvis du er løbet tør for tørre urter, og bare har behov for at lave en hurtig portion til medicinering. Med lyntørring virker din pot desuden mindre potent.. Så igen... DETTE ER KUN TIL NØDSITUATIONER! 

Læs også artiklen tørring/curing af cannabis

Der er mange måder at hurtigtørre sin cannabis på - her er et par metoder - Metode 1 er klart den bedste.

Metode 1: Microbølger og damp

Denne metode er oprindeligt skrevet af Dankmaster og er den metode som fungerer bedst, hvis du vil have den bedste smag og duft. Med denne metode er smag og duft ikke helt smadret og nok den eneste hurtigtørringsmetode, hvor det ikke smager decideret grimt :) Her bruges damp og høj fugtighed til at give en jævn tørring.

Det skal du bruge:

- 1 plasticbøtte (microbølgesikker)
- Friske blomsterstande fra cannabis klippet i mindre stykker ca. 1-2cm.
- Køkkenrulle.
- Microbølgeovn.
- Vand. 

1: Læg et enkelt stykke/lag køkkenrulle i bunden af bøtten. 
2: Placér cannabis ovenpå i et enkelt lag.
3: Læg 4-5 lag vådt køkkenrulle over bøtten som et låg.
4: Læg bøttens låg ovenpå de våde lag køkkenrulle og hold den evt. med en elastik.
5: Pres gerne låget lidt på, men lad det være åbent nok til at damp kan undslippe i et hjørne.
6: Sæt microbølgeovnen på ca. lidt under halv styrke.
7: Put bøtten i microbølgeovnen og tænd i 1 minut.
8: Kig til sagerne. Er papiret i låget tørret, så fugt det igen.
9: Skift papiret i bunden.
10: Gentag trin 6-9 indtil urterne er tørre - ca. 3-5 gange.

Efter denne process er urterne klar til at grinde og ryge eller vape.

Metode 2: Kogende vand som varmekilde

1: Klip urterne i små stykker eller grind dem
2: Læg dem på en tallerken
3: Fyld en gryde halvt med vand og bring det i kog
4: Læg tallerken med urter på som låg.
Denne metode holder en god temperatur og tørrer urterne på få timer afhængigt af mængde og findeling. Forsigtig, når urterne er tørre... Der er varmt vand som kan dryppe fra bunden af tallerken - så undlad at hælde det hele ned i en beholder :) 

Metode 3: Ovntørring

Du kan også let tørre urterne i ovnen. Det er hurtigt og effektivt. Smager skrækkeligt, men hey - det er til nødsituationer. Men HVIS du har en microbølgeovn - så gør dig selv den tjeneste og benyt metode nr. 1 :)  
1: Sæt ovnen på varmluft  ca. 50-90C.
2: Hak urterne fint og læg dem på et stykke sølvpapir
3: Put det i ovnen til det er tørt.

Metode 4: Microbølgeovn

Du kan tørre urterne almindeligt i microbølgeovn uden at bruge dampmetoden.
1: Sæt styrken på lidt under halv styrke
2: Klip urterne i mindre stykker 1-2cm.
3: Læg urterne på et stykke køkkenrulle på en tallerken.
4: Giv dem 5-10 sek. ad gangen. 
5: Tag urterne ud - tjek og gentag indtil de er tørre.

Metode 5: Tørring på varmekilde

Hvis du har et dejligt lunt sted - f.eks. som ovenpå ballasten på en HPS-lampe - eller over en god varm radiator, kan du bruge denne metode. Den tager nogle timer afhængigt af temperaturen - jo langsommere jo bedre desværre :) 

1: Klip urterne i små stykker
2: Put urterne ind i en enkelt avisside og luk den i toppen som en karamel.
3: Stil avissiden på varmekilden og vent.
4: Når urterne virker tørre er de sikkert stadig fugtige i midten.

Du kan putte avissiden indeni en plastbøtte eller frysepose og stil den så på varmekilden igen en halv times tid. Nu fordeler fugten fra midten sig og du kan bedre vurdere, om det er klart. Skal det tørre mere, så stil avissiden på varmekilden igen og gentag.

Denne metode virker nogenlunde mth. smag og potens. Men den tager flere timer, så start i god tid - eller brug denne metode, mens du prøver en af de andre metoder.

Metode 6: Tørring ved svag varme

Med denne metode, får du et nogenlunde resultat, men det tager jo længere tid pga. en svagere varmekilde.
Klip urterne i mindre stykker og put dem i en enkelt avisside og luk hjørnerne sammen som en karamel. Stil pakken et lunt sted natten over. Dagen efter har du nogenlunde tørrede urter som ikke er helt så kradse og ringe at ryge, som en super hurtig tørring... men igen... de skal have lov at tørre natten over...

Andre metoder:

- Læg urterne i en avisside og stil dem i en bilrude på en solskinsdag. (Undlad at køre i bilen og blive stoppet efterfølgende)

- Læg klippede urter på sølvpapir og læg på en glødelampepære ( en af de gammeldags, der bliver varm. 

- Læg klippede urter på sølvpapir og tør på lav varme på kogepladen - ryste ryste indtil det er tørt.

HUSK!

Bare så der ikke skal være tvivl. Disse metoder er KUN til nødsituationer. Gode urter skal tørre rigtigt og længe for at smage fantastisk. Der er ingen hurtig vej til topkvalitet cannabis.

cannabisfroebanner111