Gødning til cannabis

- sådan gøder du en cannabisplante

Der er ingen tvivl om, at en cannabisplante skal have gødning. Det skal ALLE planter, for der kan ikke blive noget ud af ingenting. Det er klart, at når der skal bygges en stor plante op, så bygges den ikke udelukkende af sollys - der skal noget tørstof til... noget planteføde. Når folk siger, at de ikke giver gødning, er det fordi der er gødning i jorden i forvejen. Men det behøver nu ikke være en videnskab, selvom mange gerne vil gøre det meget avanceret. Man kan opnå meget flotte og store planter med helt almindelige gødninger. Der er stor forskel på, om man dyrker udenfor i jord, eller om man dyrker hydroponisk indendørs. Og jeg skal huske at sige, at de dyre og lækre gødninger man kan købe også ofte er rigtigt fine. Artiklen her henvender sig mest til almindelig dyrkning i jord, men meget af indholdet kan overføres til indendørs dyrkning også. 
Lad mig med det samme sige, at jeg ikke er uddannet indenfor botanik. Blot har jeg tiltusket mig lidt erfaring mht. havehold og gødskningen af den.

Hellere for lidt end for meget!

Det her er nok det vigtigste afsnit i hele artiklen. Du kan altid give ekstra gødning og en undergødet plante lider kun lidt. En overgødet plante kan betyde dens endeligt. Så du skal altid gøde med måde. Jo grønnere du er i dyrkningen af cannabis, jo mere forsigtigt skal du gribe det an. Hvis din plante er fin og mørk grøn - ja så er der ingen grund til at give meget mere gødning pr gang man gøder. Først når den bliver lysere grøn, skal man overveje at gøde mere.. Når man følger anvisningerne på de forskellige gødningetyper, kan man ofte nøjes med ca. 50% af anbefalede dosis, selvom de fleste planter godt kan tygge mere gennem sig.. Men igen - i starten er det langt sikrere at give i underkanten end overkanten.

Helt kort sagt om gødning til cannabis

Hvor meget gødning der er nødvendigt afhænger også af den jordtype du bruger. Har du en god fed jord, og vokser der f.eks. brændenælder, så er der en god chance for at jorden faktisk er velgødet og kan føde en cannabisplante uden mangler af nogen art. Men de fleste jordtyper vil have godt af lidt ekstra krudt. Du kan sagtens købe en dunk tomatgødning og følge anvisningen der med fine resultater. Hvis du bruger en god sækkejord eller plantesække, kan det være gødet med langtidsvirkende gødning, og så skal du passe på, ikke at gøde alt for hårdt i starten. Men planten er bare en plante, og den gror fint under samme betingelser som så mange andre planter.

To stadier med forskellige gødninger

Når man køber gødning, ser man oftes tre værdier N, P og K. N for Nitrogen. P for Phosfor og K for kalium. Disse tre stoffer er hovedingredienserne i enhver plantes vækst og sundhed.

Vegetativt stadie

Når en plante er i vækst og bygger grønt materiale i form af blade, så har den mest brug for kvælstof - altså gødning med en høj N-værdi og lavere P og K. Det er dette stadie planten vokser sig stor og stærk, uden at have blomster (Bortset fra før-blomster). En almindelig fotosensitiv plante (Altså ikke en auto) vil fortsætte i vegetativt stadie indtil nætterne bliver længere. 

Blomstring stadie

Når planten går i blomst, så har den ikke brug for meget N mere, og det er en fordel at fodre med højere P og K værdier. Og i den sene blomstring lige før høst, skal man slet ikke give planten mere at spise. Nu er det godt, at den opbruger det sidste gødning, og det gør ikke noget, at faneblade begynder at gulne og falde helt af. Dog skal denne gulning af bærebladene ikke indtræde for tidligt i blomstringen, men først i de sidte 3-4 uger af blomstringen.

Hvornår skal cannabis gødes?

Hvis en cannabisplante begynder at få meget lyse grønne blade - især de store faneblade som sidder direkte på hovedstammen. Og mest i bunden. Når planten får disse lyse farver, og måske begynder at smide de nederste blade fra sig - så har den brug for mere N (Kvælstof). Dette er oftest den gødningsmangel man støder på. Når blade ellers får misfarvninger stammer det ofte også fra mangelsymptomer, men oftere fra andre årsager som PH og skadedyr. Hvis du f.eks. vander med hanevand, kan du i nogle områder f.eks. være udsat for at PH-værdien af vandet fra hanen er meget høj, og det kan vise sig på planten i form af mangelsymptomer. Planten kan ikke optage vigtige næringsstoffer, når PH-værdien bliver for høj. Denne type mangelsymptomer vil, for det meste, forsvinde, hvis man f.eks. vander med regnvand eller omvendt osmose vand fremfor hanevandet.

Det vegetative stadie

Din plante fødes i det vegetative stadie, og KAN allerede tåle lidt gødning efter kort tid. Det er sjældent nødvendigt at gøde så tidligt, men nogle priklemedier - eller rockwool og kokos har kun meget lidt næring i mediet, og så må man gøde tidligt. Men almindeligt så-og priklejord har gødning nok til den lille kimplante. Men når planten begynder at vokse, så må den gerne få noget kvælstof (N). Det kan den få på mange måder, men her nævnes nogle kilder.

Madpakke

I plantehullet fra starten kan man med fordel nedgrave en madpakke med noget gødning måske 50cm. nede. Der skal være plads til at have 15-20cm. jord mellem madpakken og planten. Men så kan planten selv finde ned til gødningen og vokser kun hvor doseringen passer fint. De gamle indianere i Nordamerika brugte gerne fisk på den måde, og jeg skal hilse og sige, at det også virker fremragende - så længe du kan holde katten væk, men det plejer nu ikke at være et problem, når det er gravet så langt ned.

Jorddække (mulch)

Det er en super god ide at dække jorden under planterne... i langt de fleste tilfælde i hvert fald. Det kan med stor fordel være brændenælder, som lettest knækkes forneden i tørvejr. Læg bare et godt tykt lag omkring stammen på din plante. Gerne 10cm. Det holder på fugten, så du ikke skal vande så meget. Og samtidigt komposterer planterne og tilfører store mængder gødning tilbage til jorden - især N. 
Har du ikke brændenælder, kan du bruge græs og andet ukrudt. Dog ikke noget med frøstande - så spirer ukrudtet lystigt igen. Men græsafklip, mælkebøtter osv. virker fortrinligt.

Melasse

Melasse er et restprodukt fra sukkerproduktion af sukkerrør. Melasse er velegnet som foder til bakterierne i jorden. 5-10 spiseskefulde i 10 liter lunkent vand et par gange om måneden vil fodre bakterierne og få dem til at blomstre kraftigt op - og nedbryde mere materiale og gøre det disponibelt for vores skønne planter. Effektivt i økologisk jordbrug. Og effektivt i de fleste opskrifter på gødningethe.

Kilder til kvælstof (N)

Brændenældete

En god kilde til N er brændenældete. Det laves ganske simpelt og det er noget som planterne ELSKER. Fyld en spand, eller tønde med brændenælder - dæk med vand, og lad dem stå i ca. en uges tid - rør gerne rundt indimellem. Når bladene er gået i opløsning, og stænglerne ligger og er bare, så skulle det gerne stinke ret så fælt... og det er lige sagen for dine voksende planter. Bland dit gødete ca. 1 del i 10 dele vand. Du kan vande med gødete måske en gang om ugen - oftere hvis din plante ikke er for mørk grøn. 
Har du ingen brændenælder, kan du lave din te af mange andre planter. F.eks. er en te lavert på kulsukker rigtigt god at vande med under blomstringen. Men ellers kan du sagtens bruge f.eks. mælkebøtter osv. - blot er brændenælder specielt N-holdige og særligt velegnede.
Du kan gøre en te ekstra lækker, hvis du tilfører et par håndfulde ormekompost eller almindeligt kompost. Det sætter for alvor gang i microberne under fermenteringsprocessen.

Urin

Der er sikkert mange som finder menneskeligt urin ulækkert til brug som gødning, men det er faktisk en fremragende gødning. En gennemsnitlig vesterlændings urin har en gødningværdi på ca. 11:2:4 og det er perfekt til det vegetative stadie. Der er så mange gode argumenter for at bruge din urin som gødning, at det næsten vil fylde en side for sig selv. Men bare det, at du sparer et toiletskyl og istedet genbruger din urin som gødning i haven - som så ikke skal produceres og køres hjem til dig. Der er så mange gode grunde og det er altså ikke så ulækkert igen. Det skal ca. fortyndes 1:20, så det er ret potent gødning, som bruges verden over.

Dyregødning

Du kan sagtens bruge almindelige former for husdyrsgødning. Især kaninlort indeholder rigtigt gode værdier - men du kommer meget langt med hønse-, ko- eller svinegødning. Blot brug det forsigtigt - lav f.eks. en madpakke med husdyrgødning. Det tiltrækker regnorme og gør ene gode sager for planterne.
Hønselort skal gerne være velmodnet og gerne ca. et år gammelt. Det minimerer risikoen for at svitse planternes rødder. Du skal du bruge det med måde. I landbruget bruger man ca. 25kg. hønsegødning pr. 30 M2. Dvs. ca. et lille kilo pr. 1m x 1m. Eller miks tre - fire håndfulde med jorden du planter planten i.
Du kan også løbende fodre med gødete lavet på dyregødning. Fyld en stor beholder med vand. Tilfør 1kg. pr. 10l. vand husdyrgødning - evt. i et stykke klæde som en lille tepose for de som ikke skal bruge så meget. Alternativt kan man filtrere teen efterfølgende. Allerede dagen efter, kan du faktisk bruge dit gødevand. Jeg føler at gødningen frigives lettest direkte i vandet uden tefilteret/klædet.
Husdyrgødning har meget forskellige indhold af N. Indholdet for hver 10kg. gødning er: Fjerkræ 269gr, får 79gr, heste 69gr, svin 70gr og køer 50gr. Så det er tydeligt at især fjerkræ som hønsegødning har lidt ekstra at gøre med her. Men hvis du har rig adgang til noget andet end fjerkrægødning, virker det altså også fint :) 
Fortynd teen, så den ikke er for mørk brun og vand den grundigt ned i jorden omkring planterne. Nogle lader gødevandet trække i lang tid... flere uger. Nogle tilsætter en luftpumpe og en akvariebobler for at lave en iltrig te med masser af bakterier. Der tilsættes ofte simple sukkerstoffer som molasse. Det fodrer bakterierne ekstra, så man får en eksplosion i væksten af dem.

Blodmel

Blodmel er en god og hurtig kilde til N. Hvis du kan se på en plante, at den trænger til N, så kan blodmel optages meget hurtigt. Blodmel og benmel virker godt sammen, fordi blodmel frigiver N hurtigt, mens planten er i vegetativ vækst - og senere frigiver benmel P, når blodmelet er ved at være brændt af. Ca. en håndfuld blodmel pr. plante. (Gerne sammen med en håndfuld benmel).

Fiskeemulsion

Fisk er fremragende gødning. Det har et næringsindhold på 4-1-1 og er en lynhurtig kilde til N. Derfor bruges fiskeemulsion også ofte til bladfodring. Har du adgang til billigt fisk eller fiskeaffald, så kan du ret let lave det til en rigtig effektiv gødning. Ca. 3-4 spiseskefulde i 10l. vand. Der er mange opskrifter på youtube. Det drejer sig om at blande fisk, vand og sukker - samt tilføjer nogle nogle syrer for at nedbryde fisken hurtigere og mere effektivt. Sukkeret fodrer bakterier som hjælper med nedbrydningen. Det lyder omstændigt, men det er klart arbejdet værd, hvis du har adgang til billig fisk. Syre lyder farligere end det er. Vi bruger f.eks. eddike (syrligt) til at nedbryde de små ben i vores sild i lage. Et par dage i surt, og benene er opløst.. Sådan virker syren også i en emulsion.

Bladfodring (foliar feeding)

Med en gødete, kan man vande direkte på bladene med en sprøjteflaske. Planterne kan lynhurtigt optage gødningen sådan. Vand om aftenen så planten har god tid til at suge til sig. Gør det med en mild blanding i starten og bare sprøjt løs på alle bladene, og du vil hurtigt se, at det er noget planten elsker.

Ormekompost

Ormekompost er velsagtens også en dyregødning. Men den er helt speciel og ekstra attraktiv for dine planter. Hvis du har mulighed for at lave en ormegård, så kan det helt varmt anbefales. Det er en super effektiv måde at trylle meget af dit køkkenaffald, om til haveguld af den bedste slags. (Indtil jeg får skrevet en artikeln om ormekompostering, så kan det anbefales at kigge på youtube med en søgning på "worm farm"). Næsten halvelen af en god ormekompost består af mikrober og resten er rent sprængstof til dine planter i form af et væld af næringsstoffer. Man kan ikke overgøde med ormekompost, men det anbefales at bruge en jordblanding med mere struktur og blande ormekomposten deri. Men du kan bruge ormekompost på mange måder. Du kan lægge et lag ovenpå jorden omkring planterne og vande det ned. Du kan blande det i en kompostte og super booste mikrobeblomstringen deri. Jeg har med succes givet en lille smule til orkideer som ser ud til at elske det. Jeg skal lave en længere artikel om det senere.

Blomstring

I blomstringen skal planten ikke længere bruge nær så meget N - her bruger den mere P og K. Så man skal holde lidt igen med de store doser med kvælstof. Men husk, at det ikke er meningen at alle de store faneblade skal blive lysegrønne og falde af pga. N-mangel med det samme. Man kan sagtens holde planten forsynet med kvælstof indtil de allersidste par uger inden høst. 

Træaske

Træaske er en super effektiv kilde til P og K. Det kan med fordel puttes i din kompost - ellers kan du blande et par håndfulde i jorden til din plante. Vær opmærksom på at træaske har en høj PH-værdi og at du kommer langt med lidt. Spred et tyndt lag aske over jorden i det tidlige forår og lad regnen skylle det ned - eller bland et par håndfulde pr. m2 i din jord.

Benmel

Benmel er en god kilde til P. Det har ca. et indhold på 3-15-0. Så altså hovedsageligt en kilde til fosfor (phosfor). Og så har det yderligere et højt indhold af calcium.
Benmel opløses dårligt i vand, men skal nedbrydes af bakterier nede i jorden. Derfor er det ikke velegnet i din gødete, men bør blandes helt ned i jordblandingen på bedste vis. Det tager et par måneder for benmel for rigtigt at frigive sine næringsstoffer, så det passer perfekt, når du blander det i jorden lige før plantning - så er der fuld gang i det, når planten går i blomst.

Kulsukker

Midt på sommeren begynder brændenældedækket (eller hvad du har dækket jorden med) at være noget komposteret. Du kan med stor fordel lave samme nummer med kulsukker deromkring. Bladene vil nedbrydes og give planterne noget N, men mere K - perfekt til blomstringen. Så benmel med masser af P og kulsukker med masser af K er en god kombination i blomstringen.
Kulsukker er også enormt god i en te - på samme måde, som man laver brændenældete - og man kan også kombinere med mere andet ukrudt. Blot er kulsukker ekstra velegnet i blomstringen, hvor man bør holde lidt igen med brændenælder og hønsegødning.

Afrunding

Der er et væld af andre måder at gøde på. Det er spændende at sætte sig lidt ind i, hvad der virker bedst og hvor. Ovennævnte er bare lidt snik snak om hvad man i hvert fald KAN gøre - der er mange, som vil insistere på, at man bør indkøbe en "rigtig" gødning for at lave store blomster, men det er altså ikke nødvendigt - igen selvom de dyre gødninger helt sikkert også virker godt. Husk blot, at hvis tomater og stort set resten af verdens planter kan gro med NPK-gødning - så kan cannabis sikkert også :) 

Tak fordi du læser med!

Med venlig hilsen
Mike Green
Følg mig på facebook

Mangler du cannabisfrø? - vi har et godt udvalg af rigtigt gode udesorter her.