Phoenician Grinder - Review

Phoenician Grinder - Review

5.0/5 rating (2 votes)

- en grinder i lækker kvalitet

aabenPhoenician har lavet nogle meget lækre grindere. De kommer i tre størrelser og som todelte og firdelte - og der er 6-7 forskellige farver at vælge imellem. De er lavet i højkvalitets aluminium med en flot lakering, og når man får den i hånden, kan man mærke, at det er lækker kvalitet. Delene kører lækkert og passer sammen perfekt.
I låget er der et par små hakker, som passer præcis til at en pakke rullepapir kan sidde der, så den fungerer som dispenser. Der er også et lille askebæger - en lille fordybning i låget.
Tænderne i grinderen er tynde og skarpe, og det kræver ikke mange kræfter at grinde sine urter.

Første øjekast- stor rød bordeaux i 4 dele

Tænderne er skarpe Jeg har den bordeaux-røde model i fire dele... den store model på ca. 8-9 cm i diameter. Man ser og mærker med det samme, at den er i lidt bedre kvalitet end den til en halvtredser i headshoppen. Lakeringen og det hvide logo på toppen står så skarpt.. Og så er der de bløde former i låget sammen med de hakker på siden af grinderen som giver et ekstra godt greb.
Låget sidder fast med en lille magnet, som man ofte ser det. Men de næste to kammere sidder sammen med små pal'er fremfor det klassiske gevind. Så det kræver bare et lille "twist" at løsne, og man slipper for at skrue så meget.
Hullerne fra selve hakkedelen og ned i kammeret til det hakkede urt, er lidt større, end man er vant til at se dem. Det gør at eventuelle cannabisfrø ikke bliver hakket med i urten, men falder ned og kan lettere sorteres fra.

Ekstra meget kief

Phoenician laver ekstra meget kiefEn lille ting, jeg har bemærket med den her grinder, er at den af en eller anden grund laver forbløffende meget kief, når man bruger den. Der kommer rigtigt meget ned i nederste rum, til de der godt kan lide sådan en smule - ellers kan man bare mikse dem tilbage med urterne.

En meget lækker grinder til den kræsne

Der er ingen tvivl om, at Phoenician Grinder er meget lækker. Den koster da også lidt mere, end de fleste grindere. Men er du til lidt lækker kvalitet er denne i hvert fald et godt bud.

Den skal have 5/6 stjerner.

Tak fordi du læser med!
Mike Green

cannabisfroebanner111