Sådan laver du et guerilla grow!

Sådan laver du et guerilla grow!

4.9/5 rating (7 votes)

Hvad er guerilla grow?

Cannabisplanter skjult bag en bakkeGuerilla grow betyder at dyrke planterne et sted borte fra din egen grund... altså at dyrke planter på andres eller statens grund. Det kan være den eneste mulighed for personer som f.eks. bor i lejligheder, eller af andre grunde ikke har mulighed eller lyst til at dyrke cannabis på egen grund. 

Fordele og ulemper

Fordele

En kæmpe fordel ved at dyrke guerilla er, at hvis planterne bliver fundet - så kan de ikke umiddelbart sættes i forbindelse med dig medmindre du bliver fundet i fuld gang med at høste planterne. Har du en fiskestang eller hund og hundesnor med, så er det meget svært at bevise, at det er dine planter, selv hvis du bliver fundet nær planterne.

guerillaplacering

Ulemper

- Planterne har en øget risiko for at blive fundet af f.eks. jægere, lystfiskere, hundeluftere og friluftsfolk (eller besøgende i parken afhængigt af hvor dit grow er lavet).

- Det kan være krævende - igen afhængigt af hvor dit grow er. Det er ikke altid let at få vandet og tjekket op om planterne - især hvis planterne også står på flere forskellige spots. 

- Du har ikke helt samme mulighed for at spotte insektangreb og mangelsymptomer. Igen afhængigt af den enkelte dyrker og grow. Men oftest vil en guerilla-dyrker ikke besøge planterne så ofte, da det også øger risikoen for at blive opdaget.

Planterne kan sættes i et lille bedBær ikke alle æg i samme kurv!

En tommelfingerregel ved guerilla grow er, at du ikke skal plante alle planter samme sted. Lav hellere flere små grupper af planter vidt forskellige steder... nok til at du ikke bliver for ked af det, hvis et grow eller to skulle blive fundet.

Placering

Placeringen af et guerilla grow er den sværeste del af denne dyrkningsform. Det absolut vigtigste må være, at du skal finde et sted, hvor der ikke kommer andre mennesker. Det kan være et meget øde sted - eller et sted, som er vanskeligt tilgængeligt. Det kan f.eks. være midt i et tornekrat af brombær - eller ude i en åbning fyldt med brændenælder... jo mere du vil hade at komme til stedet, jo mere vil potentielle findere hade det. Det kan være en lille ø i en sø. Et sumpet område. Eller du kan simpelthen skjule det og have dem i en park eller en stor vild have eller skov, hvor du tror, de kan stå i fred.

Skjul dine fodspor

Sørg for at skjule din sti til dit grow. Gå f.eks. ind til det forskellige steder hver gang, så der ikke kommer en nedtrampet sti derind... Igen - du vil gerne have dine planter helt omringet af brændenælder og brombærkrat. Alternativt så sørg for at skule din indgang til planterne med grene osv... Sørg for at det er så lidt attraktivt som muligt at gå den vej. Lav evt. en nedtrampet sti UDENOM dit område. Det kan, med lidt held lede uvedkommende til at bruge denne sti.

Store planter skjult i vegetation

Vand

Hvis du kan finde et sted, hvor der ikke er alt for tørt, kan du nogle gange slippe for at vande ofte. Men ellers kan det være en fordel at finde steder som ligger nær noget vand. Nogle steder har en god fugtig jord, så man helt kan være fri for at vande. Men husk alligevel at holde øje i tørre perioder hvor grundvandsstanden kan være meget lav.

Tjek PH

Hvis du f.eks. finder et sted i nærheden af en mose, kan du let risikere, at jorden er meget sur og helt uegnet til dyrkning af cannabis. Så hvis du finder en mose, kan det være nødvendigt at dyrke i potter eller plantesække og eventuelt justere ph-værdien, hvis du bruger vand fra området.

Vælg de rigtige frø

Skjult i vegetationen - guerillaVælg udesorter

Det er vigtigt at du bruger frø af udesorter som er velegnede udendørs i dit klima. Nu må man jo ikke dyrke i Danmark, men hvis du ville dyrke i Danmark, så er der sorter, som er forædlede og fremavlede til at fungere godt udendørs i Danmark og andre kolde klimaer. De har oftest en meget tidlig blomstring, så de kan høstes i september fremfor oktober-november. Det øger din mulighed for at høste modne planter i tide, inden kulde, regn og mug ødelægger dem. 

Brug feminiserede cannabisfrø

Da man ofte ikke kommer til sine plante helt så ofte i et guerilla grow, så kan det være en god ide at bruge feminiserede cannabisfrø

Autoer kan være en kæmpe fordel i et guerilla grow..

Overvej at bruge autoer

Det KAN være en fordel for mange at bruge autoer. De har flere fordele. F.eks. kan de være modne, når du ønsker det... så kan du f.eks. høste dem fuldmodne allerede i juli fremfor at høste kæmpestore halvmodne planter i oktober. De små størrelser på autoerne gør også, at de er lettere at skjule blandt anden vegetation.

Metoder

Spredehagl

Der er mange forskellige metoder som virker. Det kommer helt an på situationen. Nogle har masser af frø og kaster bare masser af frø forskellige steder - lader dem helt passe sig selv og krydser fingre. Det kan virke nogle gange nogle steder.

Småbede

Men en god metode er at lave små plamager med 3-5 små autoer i et lille bed, som er omringet af omkringliggende vegetation. Sådan et bed kan laves på en åben eng og stadig være godt skjult. Ryd bedet for græstørv og ukrudt og så dine frø. Husk at holde dem fugtige og lune indtil de er kommet godt op og har fået rødderne ned i jorden. Dæk den bare jord omkring planterne med plukkede brændenælder eller andet grønt. Det holder på fugten og gøder efterhånden som det nedbrydes. 
Du kan også dyrke enkelte planter på denne måde. De kan hurtigt skjules i vegetationen omkring. 
Du kan vælge at grave langsomtvirkende gødning ned i plantehullerne - ellers skal du gøde løbende. Det er ikke så besværligt, men vigtigt for et godt udbytte.
Undlad at rydde omkring dit bed alt for grundigt. Der skal være frit ved stammen men ellers gør det ikke noget, at andre planter gror lige opad dine cannabisplanter for bedre at skjule dem helt.

Guerilla-plantesække

Man kan også plante to-tre autoer i en plantesæk. Lav huller i bunden af sækken, så rødderne kan trænge nedenunder den efter vand. Smid sækken et sted og klip huller ovenpå til dine planter. Hvis du sår frøene direkte, så lav en lille kopfuld med priklejord til at frøet kan spire i - jorden i sækken KAN være for krads for kimplantens pælerod.
Det er en super let metode som virker rigtigt godt. Sækken holder på fugten og holder ukrudt væk fra planterne.

Forspiring

Man anbefaler ikke normalt at forspire autoer. Men med mange sorter kan man nu sagtens gøre det, så længe man udplanter forsigtigt og i tide. Og man skal sørge for at hærde planterne, hvis de f.eks. er forspiret indenfor. Men med forspiring kan man udplante lidt større planter som er lidt stærkere - og dermed øge sandsynligheden for at de enkelte planter bliver til noget. En lille kimplante skal bare møde en enkelt dræbersnegl, for at dens dage er talte.

Sneglegift

Iberiske snegle (dræbersnegle) kan være rigtigt hårde for små planter - de kan æde en kimplante på få sekunder, men de kan også sætte sig på blomstrende planter og lave slimspor på blomsterstandene. Derfor kan det være en fordel at kaste sneglegift omkring planterne, hvis der er mange snegle i området. Jeg er ikke meget for gift på den måde, men de kan være afgørende for om du kommer til at høste modne planter eller ej. Sneglegift er forholdsvis ufarligt og må f.eks. benyttes direkte i økologiske køkkenhaver.

Tak fordi du læser med!

Jeg håber, at ovenstående har givet dig lidt idéer til hvordan man kan dyrke sine planter, hvis man ikke har plads selv. Held og lykke med dit grow.

Med venlig hilsen
Mike Green

Følg mig på facebook her

cannabisfroebanner111