Sådan laver du kokosolie med cannabis
- sådan laver du potent kokosolie/smør med cannabis
En af grundene til at folk ofte laver cannabutter er, at fedt binder cannabinoiderne... de kan blande sig. Du kan bruge alle slags olier til samme opskrift - dog er en god koldpresset økologisk kokosolie - eller smør praktisk, da det stivner ovenpå vandet, og let kan separeres fra dette. Nye undersøgelser viser, at kokosolie tilsyneladende er ligeså usundt som smør, så det er ikke fordi disse fedtstoffer er sunde, at vi bruger dem. De er et super godt alternativ til opløsningsmidler. En økologisk rapsolie el. olivenolie ville måske være sunde alternativer. Blot husk denne metode med vand, gør det vanskeligt at opdele olie og vand efterfølgende. Med flydende olier, kan man putte olie og urter i et vandbad i stedet.
Hvilket materiale kan man bruge?
For at lave supersmør skal man bruge superpot. Men du kan dog lave en rigtig rigtig god forædling af dit lidt ringere materiale. Mange folk laver kun cannasmør, når de har noget trim eller meget ringe cannabis, men det er lidt en skam, for du kan lave noget rigtigt effektivt medicin med noget pot fra øverste hylde. Men du kan i princippet bruge alt plantemateriale - bortset fra rødderne, som er den eneste plantedel, som overhovedet ikke indeholder cannabinoider. Har du en god portion trim fra da du klippede sommerens skønne høst, så prøv at bruge dette - det skal nok give dig en lækker smør, som kan medicinere dig ordentligt.
Skal du sove eller være social?
Hvis du bruger materiale fra en sent høstet plante, hvor de fleste harepikskirtler er blevet ravfarvede, så giver det en mere rolig virkning som gør dig mere træt. Hvis du derimod vil være social.. Hvis du f.eks. skal kunne virke og arbejde, skal du bruge noget materiale fra lidt tidligere høstede planter, hvor de fleste harepikskirtler er mælkehvide... og nogle få glasklare. Hvis du skal have så potent medicin som muligt, skal du høste de mælkehvide harepikskirtler... Der er der mest THC og CBD i. (og vær opmærksom på, at hvis du vil have CBD, så skal bruge en decideret CBD-sort. De fleste cannabissorter idag har et højt indhold af THC og lavt indhold af CBD... og det er faktisk præcist planter med sådan sammensætning Rick Simpson benytter i sin "Rick Simpson Olie", som jo altså bare er ganske almindelig gammeldags hasholie eller "nol" som det hedder i mindre hashforskrækkede forsamlinger.
Hvor meget pot skal der bruges?
For at blive ordentligt medicineret, skal du finde ud af hvor meget pot der skal bruges i smør/kokosolie for at gøre det potent. Mange folk bruger ca. 15 gram god pot til en almindelig pakke Lurpak smør med 250gr. Det er en meget god styrke, men hvis du skal bruge noget mere potent, kan du bruge mere. En person som ikke er vant til at være medicineret af cannabis skal nok beregne hvad der svarer til et halvt gram god pot eller almindeligt hash. Hvis det er ægte god hash, skal der nok nøjes med 1/4 gram. For folk som er vant til at være medicinerede, kan der være tale om væsentligt større mængder. Men et RIGTIGT godt råd er at starte med en for lille dosis og så spæde til næste gang du prøver. Dog ikke en halv time senere, da der kan gå 1-2 timer før medicinen for alvor virker.
Så hvis du bruger noget ringere materiale, skal der selvfølgelig bruges endnu mere end nævnt herover. Med god trim, kan du f.eks. bruge 50gr. trim til 250gr. smør, for at lave noget potent smør... og så så du slipper for at skulle spise en stor mundfuld smør for at blive medicineret - vi skal jo også passe på vægten ;)
Lav en stor portion
Du får mest ud af dit kokosolie, hvis du laver en god portion. Det giver dig mulighed for at teste det og kalibrere dosis, så den passer til dig. Du ved hurtigt præcis hvor meget smør du skal have for at blive medicineret - og du kan lave en let eller hård dosis afhængig af dit behov den dag. Hvis du laver en stor portion, bør du bruge kokosolie, da den kan holde sig i køleskabet i laaaang tid - i hvert fald langt over et år - sikkert også to.
Sådan laver du potent cannabis kokosolie:
1: Forbered dit materiale - decarboxilering
For at få det optimale ud af dit materiale, skal det decarboxyleres. Det gøres ved at putte det i en 120 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Dette er et vigtigt trin, for at kokosolien kan blive ordentligt potent og du får mest ud af dit materiale. I en frisk almindelig urt findes hovedsageligt THCA og CBDA - disse bliver til THC og CBD over tid/varme - og det går hurtigt, når man varmer det op. Ved stuetemperatur går der ca. et år. Du kan også undlade decarboxylering i ovnen og i stedet springe direkte til punkt 2 og blot lade det simre i ca. 8 timer i gryden. Så sker decarboxyleringen her. Sådan kan du f.eks. gøre, hvis du har frisk plantemateriale, du vil bruge med det samme.
2: Smelt kokosolien i en gryde
Sæt dit blus på mindste styrke og smelt kokosolien - tilsæt vand, så det ikke brænder på.. .hvor meget afhænger lidt af din mængde af materiale... du kan ikke putte for meget i, og det skal adskilles senere alligevel. Men til at starte med, skal du kun tilsætte så meget der skal til for at kunne fugte det meste af dit materiale, når du i næste trin putter det i.
3: Tilsæt dit cannabis
Når kokosolien er smeltet og ligger ovenpå vandet, tilsætter du dit knuste materiale. Nogle anbefaler at knuse det til et fint pulver - jeg plejer bare at smide det i og røre rundt.
4: Tilsæt mere vand
Når plantematerialet har suget vand og olie godt til sig og er gennemblødt, kan du tilsætte mere vand - bare fyld gryden næsten op og læg et låg over.
5: Simre, rør og vent
Så nu har vi en gryde fuld af vand, kokosolie og ikke mindst cannabis. Når materialet i forvejen er decarboxyleret i ovnen, kan du nøjes med at lade det simre i en time eller to. Undlader du decarboxylering i ovnen skal det simre i ca. 8 timer. Hvis du fordobler disse tider, vil det meste THC være nedbrudt til CBN som giver en søvndyssende virkning. Rør engang imellem, når du gider - tilsæt vand, hvis meget fordamper. Brug et låg for at nedsætte fordampningen.
6: Adskillelse af kokosolie, vand og cannabis
Når din bryg er færdig, skal du have adskilt kokosolie fra plantemateriale og vand. Afhængig af kogetiden, kan du være heldig, at materialet synker til bunden og efterlader kokosolie flydende ovenpå. Så er det bare at skimme smøret af med en suppeske gennem en fin sigte. Der kommer lidt vand med, men det gør intet, da du bagefter putter det i køleskabet, hvor olien stivner ovenpå vandet natten over. Derefter piller man blot sit lysegrønne kokosolie op og det er klar til yderligere behandling eller indeling i doseringer.
Hvis ikke materialet er sunket, kan du hælde det hele gennem et dørslag/si. Det er vigtigt herefter at presse det sidste olie ud af plantematerialet, da det meste potente olie vil være her.
7: Nedkøling af vand og smør
Put din bøtte/gryde med vand og kokosolie i køleskabet natten over. Så ligger kokosolie som et låg ovenpå vandet dagen efter, og kan let pilles op. Resten af vandet indeholder ikke cannabinoider og kan kasseres.
Dosering og brug af din kokosolie
Når du har din færdige kokosolie, er den klar til indtagelse. Det kan være en fordel at finde en passende dosering. Har du en masse små bøtter, kan du med fordel opvarme olien til den smelter og hælde den på mindre bøtter - evt. helt små bøtter, som passer til en dosis - så ved du altid præcis, om du i dag har brug for en halv eller dobbelt dose.
Du kan også bare bruge en skefuld eller hvad der nu passer dig. Man kan indtage olien som den er - eller putte den i en kop lunt vand eller te. Olien vil flyde på toppen og sørge for, at du ikke har behov for læbepomade. Men du kan også putte olien i din madlavning hvor det passer - der kan det for nogle måske være en fordel at bruge smør fremfor olie - så kan du lave pandekager eller hvad som helst andet madlavning.