Kan cannabis helbrede kræft?
- et rigtigt godt spørgsmål
Først og fremmest - lad mig starte med at skrive, at nedenstående ikke på nogen måde er medicinal rådgivning eller lægeligt råd. Det er udelukkende baseret på mine egne vurderinger udfra erfaringer og hvad jeg har læst mig til på diverse, efter min mening, troværdige kilder.
Kan vi stole på lægemiddelindustrien?
Jeg må indrømme, at jeg tvivler stærkt. Jeg tror, vores lægemiddelindustri er i stykker. Jeg ville så uendeligt gerne læne mig tilbage, og stole på, at de vil os det bedste, men jo mere jeg tænker over det, tror jeg desværre ikke, det er tilfældet. Hvorfor tror jeg så ikke på, at vi kan stole blindt på dem? Ja - de fleste lægemidler bliver jo produceret af de kæmpestore lægemiddelfirmaer som Pfizer, Johnson & Johnson osv. Disse firmaer er aktieselskaber, som skal vise resultater. Deres bestyrelser og direktører har ét eneste mål - at lave så stor indtjening som muligt og på så langt sigt som muligt. Så tjener de så flest penge på at kurere sygdomme, eller er tjener man mere ved at behandle symptomer og mildne sygdommene? Jeg er bange for, at de spekulerer mest i at behandle symptomerne... det vil der, i mine øjne, i hvert fald være langt flere penge i. Jeg har desuden læst, at big pharma sponsorerer MANGE dollars i kampen imod cannabis... hvorfor? Så nej... jeg stoler ikke på lægemiddelindustrien. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er tilfældet, men HVIS lægemiddelindustrien fandt mirakelkuren mod kræft... ville de så ikke miste de mange millarder de lige nu tjener på salg af forskellige kræftmediciner? Så man kunne ligefrem tænke, at de måske endda kunne finde på at skjule en eventuel mirakelkur, skulle de støde på den. Det ville i hvert fald sikkert give det største overskud på sigt. Der er jo sådan en regel i patent-loven, som sikrer, at man efter en årrække må kopiere en patenteret medicin... Det tror jeg faktisk ikke, big pharma er interesseret i.. Men blot mine tanker omkring det.
Mod bivirkninger ved kemoterapi
En ting er sikker. Cannabis kan fjerne kvalme og give appetit. Så i det tilfælde, at cannabis ikke har en direkte effekt på selve kræft, så har det, for mange, en gavnlig effekt på forskellige bivirkninger i forbindelse med kræft og behandlinger af den. Den manglende appetit kan ofte svække patienter, og en smule cannabis kan give den appetit som skal til, for at indtage livsvigtige næringsstoffer uden kvalme.
Cannabis mod hudkræft
For nogle år siden havde min far fået konstateret en mild form for hudkræft i et sår på hans næse. Han havde i ca. to år haft et lille sår på siden af næsen, som blev ved med at komme igen. Han kom til lægen og blev undersøgt, og det viste sig altså, at såret var en mild form for hudkræft. Jeg er ikke læge, men der er sikkert flere former for milde former for hudkræft... men far havde altså en af dem.
Tre måneders ventetid på operation
Far fik tid til at få fjernet såret ca. tre måneder efter konstateringen. Da min far fortalte til mig, at hans sår var kræft, og at der skulle gå hele tre måneder før det kunne blive fjernet, tænkte jeg, at det var en meget lang tid at vente. Derfor spurgte jeg ham, om ikke vi skulle prøve at smøre noget cannabisolie på såret. (Potent cannabisolie med THC rørt op i en meget lille smule rapsolie, for at gøre det flydende). Min far er ellers ikke sådan en, som lige hopper på hvad som helst. Han tror ikke på ret meget, som ikke er veldokumenteret og mainstream godkendt af de fleste. Han tror ikke på krystaller, religion, og han tror bestemt ikke på konspirationsteoretikere. Men den lange ventetid og frygten for kræft fik ham til at sige ja tak til at prøve olien ved påsmøring. Vi vurderede, at det jo i hvert fald nok ikke kunne få kræften til at sprede sig, eller forværre situationen.
Påsmøringen af cannabisolie begyndte
Jeg skaffede olien til min far (Den KAN med lethed laves selv af hjemmedyrkede cannabisplanter, hvis man bor et sted, hvor det er lovligt. I Danmark vil det være ulydigt at forsøge helbredelse med denne olie). Min far smurte straks lidt olie på såret. Det gjorde han dagligt tre fire gange, når han syntes, det så ud som om, der kunne trænge. Allerede efter få dage, kunne man se såret begynde at hele - og efter en uge var det væk. Jeg ved godt, at det lyder som lidt for meget af en solskinshistorie, men jeg forsikrer dig, at jeg taler sandt. Fars så forsvandt simpelthen så hurtigt, at vi ikke kunne forstå det... alt for godt til at kunne være sandt. Far fortsatte påsmøringen ca. 14 dage, for at være sikker på, at "vi havde fået det sidste med". Og efter de 14 dage var der ikke engang et ar tilbage.
Kirurgen kunne ikke finde kræftsåret
Da der var gået tre måneder, stillede min far selvfølgelig op til sin operationstid på sygehuset. Der var ikke noget at se, men min far ville jo have fjernet, hvis der skulle være noget tilbage... Det kunne jo nærmest ikke passe, at vi havde kureret noget med lidt olie fra en haveplante, når lægen havde sagt, at det krævede en operation.
Til kirurgens overraskelse var der ikke noget at se på min fars næse. Han kunne simpelthen ikke udføre operationen, for han kunne ikke spotte, hvor såret havde været - det var pist væk, og er det stadig her tre år efter i 2021.
Mere erfaring med cannabis og hudkræft
For ganske få måneder siden havde min mor et sår lignende min fars. Hun havde haft det i ca. et halvt år - også her på næsen. Min mor havde set, hvordan fars sår var blevet helet - samtidig havde de set, hvordan en ven havde været igennem flere operationer og hudtransplantationer for at fjerne lignende sår. Så min mor spurgte, om jeg kunne skaffe hende en smule af olien, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Mor smurte olien på næsen, og på samme måde som min far, forsvandt såret i løbet af ganske få dage. Tilbage at se, er der en lille pigment-ting... et lille lyst modersmærke, der ikke helt er så tydeligt, at jeg vil kalde det et modersmærke... Men såret er helet og pigment-pletten ser ikke ud til at forandre sig... Det er lige nu ca. tre måneder siden.
For ca. to måneder siden kom min mor med en bøn... Nu havde en veninde et lignende sår. Mor havde lovet at se, om hun kunne skaffe noget af olien. Vi skaffede en lille smule olie, som veninden smurte på sit sår - og igen - efter ganske få dage var såret helet...
Jeg har set det virke med mine egne øjne
Så nu har jeg med mine egne øjne set tre sår på næsen forsvinde. Kun det ene, er blevet konstateret kræft af en læge... De to andre lignede bare på en prik, og opførte sig ligesom det konstaterede kræftsår. Så uanset om der var kræft i de to andre sår, så helede de i hvert fald, hvor de ellers havde været umulige at få til at hele... Så jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Hvis jeg nogensinde får et sår, som ikke vil hele - så skal jeg have THC-olie på det.
Virker cannabis mod alle kræftformer?
Jeg tror det ikke.. Hvis det var et mirakelmiddel som bare nakker al kræft, så tror jeg, det ville have været umuligt at undertrykke. Men der er stadig mange beretninger, som fortæller, at det i hvert fald også har en effekt på farligere kræftformer end lige ikke-agressive hudkræft. F.eks. er der jo Rick Simpson, som i hvert fald siger, at han har kureret sig selv, og rigtigt mange andre kræftpatienter med cannabis. Den metode går ud på at indtage store mængder potent cannabis oralt - altså spise det og øge dosis så meget som man stort set magter.
Det er THC og IKKE bare CBD
Det er vigtigt at nævne, at når vi snakker om cannabis og kur mod kræft, at vi ikke taler om det mildere CBD. Det er THC, som man mener kan have den helbredende effekt. Altså det komponent i cannabis, som også gør, at folk bliver lattermilde og skæve.
"Jeg vil under ingen omstændigheder være skæv"
Sådan siger mange kræftpatienter, som ellers har en interesse i potentialet i denne medicin. Men de skal huske at tænke over, at man altså også bliver meget groggy af så meget andet medicin... Alle de medicinbøtter med den røde advarselstrekant på, gør dig "skæv". Morfinlignende præparater gør dig påvirket... det gør nikotin og alkohol også for den sags skyld. Så lad være med at lade de mange års politiske påvirkning af denne effektive medicin afholde dig fra at prøve... DET skal i hvert fald ikke være din årsag til et fravalg... Det ville simpelthen være for dumt. Både alkohol, nikotin og morfin har en høj giftighed og daglige dødsfald på samvittigheden - cannabis har 0 dødsfald på samvittigheden - nogensinde. Så hvis man har kræft, så fred være med, at man får et lidt smil på læben, fordi man har indtaget en smule cannabis... Det er der sikkert mange, der kunne trænge til.